Katanjeforsamlingen
Antropolog Cecilie Rubow – i samtale med visuel antropolog Perle Møhl og sociolog Ida Nielsen Langendorf. 

I Liselund Slotspark har fire kastanjer vokset sig til en majestætisk størrelse. Det er ikke gået stille af sig trods den noget langsommelige vækstproces. Adskillige grene er faldet af, nye er vokset til, der er flænger i barken og mange alliancer er indgået under jorden. For 250 år siden blev kastanjerne plantet, og siden er de blevet overset, beundret, høstet — og beskadiget af samlivet med andre arter.

Hvorom alting er, de indkalder nu til samling. Når kastanjerne er modne, i oktober og året er fuldbragt, vil træerne give ly for en samtale på træsk manér. Da ingen endnu ved, hvordan netop træske samtaler føres, og helt særlige kastanjetræsk, må deltagerne yde deres bedste og strække deres forestillingevne lige så langt som træerne. Kastanjetræernes blade vil give den bedste ly for vinden, de tykke stammer blivende overvældende stående, og rødderne strække sig helt som sædvanligt for at lade vandet og næringsstofferne strømme. Vi forestiller os, at forsamlingens temporalitet er præget af en livfuld langsommelighed.
—

Cecilie Rubow, antropolog, Lektor ved Institut for Antropologi,  hendes forskningsinteresser er orienteret mod en dansk/nordisk kontekst i krydsfelt mellem studiet af religion, naturopfattelser, naturetik og politik. Fra 2018 og tre år frem er hun forskningsleder på projektet Enchantet Ecologies in Scandinavia