NOVEMBER

Feltlaboratoriet er en nysgerrig åbning til menneskets altomfattende samhørighed med naturen. Formatet skaber rammer for indsamling med små glasbeholdere, hylder og redskaber til undersøgelse. Efter kunstnerisk bearbejdning arkiveres indsamlede prøver og materialer i forhold til forskellige æstetiske overvejelser. Samarbejdet mellem videnskab og kunstneriske kompetencer skaber nye systemer og sammenhænge.

Fraværet af sanselighed og nærvær i vores digitaliserede SoMe tid, har skabt et stærkt behov hos mange mennesker for nærvær, fordybelse og sansning i nye fællesskaber. Det sansende og undersøgende menneske sætter naturen og videnskaben i den romantiske have i spil…

Ved siden af Schweitzerhytten har Rune Fjord bygget sit laboratorium og ude i haven er der installationer, der præsenterer laboratoriets resultater. I den kommende weekend kan I lave afstøbninger af ting I finder fx. tøndersvampe eller afstøbninger af kridtklinten: Aftryk af landskabet og den 20. og  21. kl. 11-16 – kan I arbejde med at destillere dufte fra planter i haven: Duften af landskabet. Den 27. og 28. arbejdes der med svampesporer bearbejdet med dyrkningsmedier og processen fastfryses i resin. 

Ta’ varmt  tøj på – ta’ en madpakke med og tilbring nogle timer med at træne dit æstetiske blik på naturens materialer. Kom på lørdage og søndage i november fra 11 til 16: den 13. og 14., 20. og 21. samt 27. og 28.

I laboratoriet ligger der instruktioner til små eksperimenter du selv kan gøre, også når Fjord ikke er der. Laboratoriet har som Liselund Have åbent 24/7. Gratis entré

Støttet af Statens Kunstfond og Vordingborg Kommune

Skriv en kommentar